coda
substantiv, fælleskønBøjning
Udtale
Oprindelse
fra italiensk coda 'hale' af latin cauda
1.
selvstændig, afsluttende del af et musikstykke
Ord i nærheden
Henter ...
klarinetten brillerer med nogle hurtige løb, inden codaen gentager åbningstemaet, og satsen falder til ro til sidst gik det som en løbeild gennem satsens coda, med en hidsig retorisk figur, som finder sit ophav i symfoniens allerførste takt 1.a
klart afgrænset afsluttende tilføjelse til en fortælling el.lign.
I en ret kort coda til sidst opruller filmen et arsenal af problemer, som tårner sig op Melvilles novelle afsluttes med en coda, der peger i retning af eksistentialistisk mismod Updike og Ford har begge skrevet en slags coda til deres serier i form af kortromaner eller lange noveller til skræk og advarsel vil jeg citere et lille tekststykke fra bogens coda (som dog i det mindste Jensens redaktør – hvis han har en sådan, jeg tvivler – kunne have skåret)