champion
substantiv, fælleskønBøjning
-en, -er eller -s, -erne Udtale
eller 
Oprindelse
fra engelsk champion, af middelalderlatin campio 'en der kæmper i en arena', til latin campus 'mark, arena'
1.
indehaver af en mesterskabstitel (især inden for ridesport)
Ord i nærheden
Henter ...
Den regerende nordiske champion Birger Jørgensen fra Århus har for alvor fået smag for travløb i Sverige 2.
dyr som har fået bedste placering i en konkurrence
for at få status som international champion skal katten have været på udstilling og vundet sig vej op gennem klasserne