causør
substantiv, fælleskønnu uofficiel, men meget almindelig stavemåde: causeur
Bøjning
Udtale
eller Oprindelse
fra fransk
causeur 'causør; meget talende person', jævnfør
causere
person der taler eller skriver i en let, underholdende og ofte meget subjektiv stil
Ord i nærheden
Henter ...
I sit otium virkede han ofte som causør og toastmaster ved forskellige lejligheder Et langt liv båret af talent og humør er afsluttet ved Povl Sabroes død. Denne journalist, causør, teaterdirektør, forfatter og i sine seneste år gårdejer var landskendt som Den Gyldenblonde Causeuren skal ikke bare have et uhøjtideligt forhold til sit emne, men også til sig selv Han rapporterede om den japansk-kinesiske krig, men var med sit sværmeri for kulturstoffet mere lyrisk causeur end reporter Sven Holm er en god causør. Det ser man af hans 33 klip fra aviser og tidsskrifter, som han har samlet og nu udgivet i bogform. Her skriver han om alt muligt lige fra det at erindre til Legoland, hans samvær med Villy Sørensen, søelefanter, emballage, sin eks-kones død og klassisk musik