cape

substantiv, fælleskøn

-n, -r (eller uofficiel form: -s), -rne

Bøjningsformer
capen
caper (eller uofficiel form: capes)
caperne

Lydskrift	Eksempel	Udtale	Præcis IPA
ˈ	hovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betones
k	kulde, ekko	[ˈkulə] [ˈεko]	g̊ʰ
ε	melde, rinde	[ˈmεlə] [ˈʁεnə]	e
j	maj	[ˈmɑjˀ]	j/i̯
b	bo, oppe, lap, lab	[ˈboˀ] [ˈʌbə] [ˈlɑb] [ˈlɑb]	b̥

fra engelsk cape fra fransk cape fra latin cappa 'hovedbeklædning', samme ord som substantivet kappe, beslægtet med kåbe

kort slag af pelsværk eller stof der dækker hals og skuldre bruges fx sammen med festtøj

Henter ...

hun gik barhovedet og kun med en cape som supplement til det tøj, hun havde danset i

Ordnet