bulbider
substantiv, fælleskønBøjning
Udtale
Oprindelse
fra nedertysk bullenbiter, måske egentlig 'tyrebider' om hund afrettet til tyrekampe
lavbenet hund med brede kæber og fladtrykt næse blev brugt af jægere til at standse og fastholde vildtet; beslægtet med buldog og boxer SPROGBRUG gammeldags
Ord i nærheden
Henter ...