brig substantiv, fælleskønBøjning-gen, -ger, -gerneBøjningsformerbriggenbriggerbriggerneUdtale[ˈbʁεg]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesbbo, oppe, lap, lab[ˈboˀ] [ˈʌbə] [ˈlɑb] [ˈlɑb]b̥ʁrinde, rene[ˈʁεnə] [ˈʁεːnə]ʁ̞εmelde, rinde [ˈmεlə] [ˈʁεnə]eggå, danske, gik, gig[ˈgɔˀ] [ˈdansgə] [ˈgig] [ˈgig]g̊ Oprindelsefra engelsk brig, afkortning af brigantine Betydninger sejlskib med to fuldriggede master især udbredt omkring 1800Ord i nærhedenklipper1skonnertbramsejlsskonnertbrigantinekaravelhukkert Henter ... Henter ... Vis mere +