boykot
substantiv, fælleskønBøjning
Udtale

Oprindelse
fra engelsk boycott, egentlig efter navnet på den engelske godsforvalter Charles C. Boycott, der i 1880 blev erklæret i band af den irske landliga og derfor ikke kunne få nogen til at arbejde for sig
det at boykotte fx med hensyn til politik eller handel
Ord i nærheden
Henter ...
et stop for investeringer og boykot af Sydafrika er et afgørende middel til knægtelse af apartheidregimet