bowling substantiv, fælleskønBøjning-enBøjningsformerbowlingenUdtale[ˈbɒwleŋ]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesbbo, oppe, lap, lab[ˈboˀ] [ˈʌbə] [ˈlɑb] [ˈlɑb]b̥ɒvor[ˈvɒ]ɔ̞whav[ˈhɑw]w/u̯llunde, malle, vel[ˈlɔnə] [ˈmalə] [ˈvεl]leminde[ˈmenə]e̝ŋmange, synge[ˈmɑŋə] [ˈsøŋə]ŋ Oprindelsefra engelsk bowling, af bowl 'spille med kugle' Betydninger en slags keglespil hvor det gælder om ved hjælp af en stor kugle med gribehuller at vælte ti kegler der er placeret for enden af en lang, smal baneOrd i nærhedenpetanqueboulebocciakeglespil Henter ... Henter ... Det der fascinerede ham ved bowling var at styre den tunge kugle af sted i en lige linie InErik91Inge Eriksen: Alice Alice. Gyldendal, 1991. Orddannelser Sammensætningerbowlingbanebowlinghalbowlingkugle Vis mere +