bonkammerat substantiv, fælleskønBøjning-en, -er, -erneBøjningsformerbonkammeratenbonkammeraterbonkammeraterneUdtale[ˈbʌŋ-]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesbbo, oppe, lap, lab[ˈboˀ] [ˈʌbə] [ˈlɑb] [ˈlɑb]b̥ʌånder, bolle[ˈʌnʌ] [ˈbʌlə]ʌ̟̞̹ŋmange, synge[ˈmɑŋə] [ˈsøŋə]ŋ-del af ordet udeladt Oprindelsefra fransk bon camarade 'god kammerat' Betydninger god og fortrolig ven SPROGBRUG undertiden spøgende eller nedsættendeOrd i nærhedenvenhjertensvensjælevenlivsvidnemusketerfostbroderblodbroder Henter ... Henter ... Vis mere +