blaserthed substantiv, fælleskønBøjning-enBøjningsformerblaserthedenUdtale[blaˈseɐ̯ˀdˌheðˀ]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAbbo, oppe, lap, lab[ˈboˀ] [ˈʌbə] [ˈlɑb] [ˈlɑb]b̥llunde, malle, vel[ˈlɔnə] [ˈmalə] [ˈvεl]lamalle [ˈmalə]a̝ˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesssynge, dysse, kys[ˈsøŋə] [ˈdysə] [ˈkøs]seminde[ˈmenə]e̝ɐ̯mor[ˈmoɐ̯]ɐ̯ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stødddanske, noter, gut[ˈdansgə] [ˈnoːdʌ] [ˈgud]d̥ˌbitrykhhøne[ˈhœːnə]heminde[ˈmenə]e̝ðnoder, gud[ˈnoːðʌ] [ˈguð]ð̠ˠ̞ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stød Betydninger det at være blasert, dvs. utilbøjelig til at blive begejstret eller imponeret over nogetOrd i nærhedenligegyldighedapatiflegmalunkenhedkuldeisfølelseskulde Henter ... Henter ... en svag blaserthed kommer krybende. Der skal mere og mere til, før man mærker suset WeekA1998Weekendavisen (avis), 1998. Vis mere +