Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog

bjergvandring

substantiv, fælleskøn

Bøjning

Bøjningsformer
bjergvandringen
bjergvandringer
bjergvandringerne

Udtale

 speaker icon

Betydninger

 
det at vandre en længere strækning i et bjergområde
Stierne kan være svære at følge, og bjergvandringer kan blive farlige, hvis man mister retningssansen
De begiver sig på bjergvandring uden ordentligt udstyr eller tøj og tror, at det er sikkerhed nok at tage mobiltelefonen med
Hun har foretaget bjergvandringer og besteget toppene på Mont Blanc, Fujiyama og Kilimanjaro
nu er også unge mennesker ved at få øjnene op for den temmelig uspolerede ferieø med en lang række muligheder for aktiv ferie – bl.a. bjergvandringer
Rapportér et problem Citér fra Den Danske OrdbogDette ordbogsopslag blev første gang publiceret i 2017 og er senest opdateret i 2018.

I andre ordbøger

I andre opslag