højdesyge substantiv, fælleskønBøjning-nBøjningsformerhøjdesygenUdtale Betydninger sygdomstilstand der kan indtræde ved hurtig opstigning til højder over ca. 3000 meter, og som viser sig ved svimmelhed, træthed, flimren for øjnene, åndenød m.m. skyldes især luftens lave indhold af iltSynonym bjergsygeOrd i nærhedensygdomdykkersyge Henter ... Henter ... Det sker, at en deltager får højdesyge .. Men så tager en sherpa den syge deltager på ryggen og bærer ham hurtigt ned til et sted, der ligger et par hundrede meter lavere Hjemm1990Hjemmet (blad), 1990. Vis mere +