bisidder substantiv, fælleskønBøjning-en, -e, -neBøjningsformerbisidderenbisidderebisidderneUdtale[ˈbiˌsiðˀʌ]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesbbo, oppe, lap, lab[ˈboˀ] [ˈʌbə] [ˈlɑb] [ˈlɑb]b̥imilde[ˈmilə]iˌbitrykssynge, dysse, kys[ˈsøŋə] [ˈdysə] [ˈkøs]similde[ˈmilə]iðnoder, gud[ˈnoːðʌ] [ˈguð]ð̠ˠ̞ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stødʌånder, bolle[ˈʌnʌ] [ˈbʌlə]ʌ̟̞̹ eller [ˈbiˌseðˀʌ]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesbbo, oppe, lap, lab[ˈboˀ] [ˈʌbə] [ˈlɑb] [ˈlɑb]b̥imilde[ˈmilə]iˌbitrykssynge, dysse, kys[ˈsøŋə] [ˈdysə] [ˈkøs]seminde[ˈmenə]e̝ðnoder, gud[ˈnoːðʌ] [ˈguð]ð̠ˠ̞ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stødʌånder, bolle[ˈʌnʌ] [ˈbʌlə]ʌ̟̞̹ Betydninger person der er til stede ved et møde, en forhandling el.lign. for at hjælpe en af deltagerne fx som juridisk rådgiver eller som ledsager for en umyndig personOrd i nærhedenklientborgerrådgivertilsynsværge Henter ... Henter ... Når man henvender sig til en offentlig myndighed, har man altid ret til at have en anden person med som støtte og bisidder GladsBl1990Gladsaxe Bladet (lokalavis), 1990. Vis mere +