↓Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog
Gå til forsiden af Ordnet
Gå til forsiden af Ordnet
Gå til forsiden af Ordnet
Gå til forsiden af Ordnet
Mente du:

bengel

substantiv, fælleskøn

Bøjning

benglen (eller uofficiel form: -en), bengler, benglerne
Bøjningsformer
benglen (eller uofficiel form: bengelen)
bengler
benglerne

Bemærk: Uofficielle former er ikke tilladte ifølge den nuværende udgave af Retskrivningsordbogen. De er dog udbredte i sproget.

Udtale

LydskriftEksempelUdtalePræcis IPA
ˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betones
bbo, oppe, lap, lab[ˈboˀ] [ˈʌbə] [ˈlɑb] [ˈlɑb]b̥
εmelde, rinde [ˈmεlə] [ˈʁεnə]e
ŋmange, synge[ˈmɑŋə] [ˈsøŋə]ŋ
ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stød
ədanske[ˈdansgə]ə
llunde, malle, vel[ˈlɔnə] [ˈmalə] [ˈvεl]l
 speaker icon

Oprindelse

fra tysk Bengel oprindelig 'stok, knippel'

Betydninger

 
(langlemmet) doven og ubehøvlet dreng eller ung mand SPROGBRUG gammeldags

Synonymer

Se også

Ord i nærheden

Henter ...
Rapportér et problem Citér fra Den Danske OrdbogDette ordbogsopslag blev første gang publiceret i den trykte version af ordbogen i 2003-2005.

I andre ordbøger

I andre opslag