anticipere verbumuofficiel form: antecipereBøjning-r, -de, -tBøjningsformeranticipereranticiperedeanticiperetUdtale[antisiˈpeˀʌ]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAamalle [ˈmalə]a̝nnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]nttræffe, nota[ˈtʁafə] [ˈnoːta]d̥͡similde[ˈmilə]issynge, dysse, kys[ˈsøŋə] [ˈdysə] [ˈkøs]similde[ˈmilə]iˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesppande, epos[ˈpanə] [ˈeːpʌs]b̥ʰeminde[ˈmenə]e̝ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stødʌånder, bolle[ˈʌnʌ] [ˈbʌlə]ʌ̟̞̹ Oprindelsefra latin anticipare, af ante 'forud' og afledning af capere 'gribe, tage' Betydninger antage på forhånd; foregribe SPROGBRUG sjældentOrd i nærhedenbelave sig påsikreruste sigforebyggeforanstaltesikre sig modtage sine forholdsregler Henter ... Henter ... grammatikNOGEN anticiperer NOGETHermione elskede sine børnebørn .. Derfor fyldtes hendes hjerte heller ikke af anticiperet udmattelse, når Victor eller Hanne dukkede op for at parkere afkommet hos hende KlRifb89bKlaus Rifbjerg: Det ville glæde.... Gyldendal, 1989. Orddannelser Øvrigeanticipationsb. Vis mere +