angivelse substantiv, fælleskønBøjning-n, -r, -rneBøjningsformerangivelsenangivelserangivelserneUdtale[ˈanˌgiˀvəlsə]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesamalle [ˈmalə]a̝nnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]nˌbitrykggå, danske, gik, gig[ˈgɔˀ] [ˈdansgə] [ˈgig] [ˈgig]g̊imilde[ˈmilə]iˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stødvvende, Eva[ˈvεnə] [ˈeːva]vədanske[ˈdansgə]əllunde, malle, vel[ˈlɔnə] [ˈmalə] [ˈvεl]lssynge, dysse, kys[ˈsøŋə] [ˈdysə] [ˈkøs]sədanske[ˈdansgə]ə Betydninger 1. det at oplyse eller meddele nogetOrd i nærhedenpublikationvejledninganvisning Henter ... Henter ... grammatikangivelse af NOGET/at+SÆTNING/hv+SÆTNINGMan har utvivlsomt fra meget gammel tid brugt piltegnet til angivelse af retning læreb1992lærebog, matematik, 19921.a(nedskrevet) oplysning eller meddelelsePasset skal indeholde angivelse af pasindehaverens fulde navn bekgør1984bekendtgørelse, politik, 19842. det at melde en person til politiet eller en anden offentlig myndighed SPROGBRUG sjældentOrd i nærhedenafsløringanmelderiforræderi Henter ... Henter ... NKVD [: det hemmelige politi] spurgte sjældent om beviser. En anonym angivelse var nok til arrestation skoleb1989skolebog, historie, 1989 Orddannelser Sammensætningerkildeangivelseselvangivelsestedsangivelsetalangivelsetidsangivelse Vis mere +