Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog
Mente du:

aleksandriner

substantiv, fælleskøn
uofficiel, men almindelig stavemåde: alexandriner

Bøjning

Bøjningsformer
aleksandrineren
aleksandrinere
aleksandrinerne

Udtale

LydskriftEksempelUdtalePræcis IPA
amalle [ˈmalə]
llunde, malle, vel[ˈlɔnə] [ˈmalə] [ˈvεl]l
ədanske[ˈdansgə]ə
ggå, danske, gik, gig[ˈgɔˀ] [ˈdansgə] [ˈgig] [ˈgig]
ssynge, dysse, kys[ˈsøŋə] [ˈdysə] [ˈkøs]s
amalle [ˈmalə]
nnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]n
ˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betones
ddanske, noter, gut[ˈdansgə] [ˈnoːdʌ] [ˈgud]
ʁrinde, rene[ˈʁεnə] [ˈʁεːnə]ʁ̞
imilde[ˈmilə]i
ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stød
nnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]n
ʌånder, bolle[ˈʌnʌ] [ˈbʌlə]ʌ̟̞̹
 speaker icon

Oprindelse

fra fransk alexandrin, opkaldt efter et oldfransk digt om Alexander den Store

Betydninger

 
versemål hvor hver verslinje består af tolv eller tretten stavelser med en cæsur (pause) efter sjette stavelse, og hvor linjerne som regel rimer parvis udgør det klassiske versemål i fransk digtning; uden for Frankrig, fx i Danmark, består verslinjerne af seks jamber med cæsur efter den tredje

Se også

Henter ...
Rapportér et problem Citér fra Den Danske OrdbogDette ordbogsopslag blev første gang publiceret i den trykte version af ordbogen i 2003-2005 og er senest opdateret i 2018.

I andre ordbøger

I andre opslag