Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog

afregning

substantiv, fælleskøn

Bøjning

Bøjningsformer
afregningen
afregninger
afregningerne

Udtale

LydskriftEksempelUdtalePræcis IPA
-del af ordet udeladt
ˌbitryk
ʁrinde, rene[ˈʁεnə] [ˈʁεːnə]ʁ̞
ɑmange, haj, tak[ˈmɑŋə] [ˈhɑjˀ] [ˈtɑg]ɑ̈
jmaj[ˈmɑjˀ]j/i̯
ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stød
nnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]n
eminde[ˈmenə]
ŋmange, synge[ˈmɑŋə] [ˈsøŋə]ŋ
 speaker icon

Betydninger

1.
det at afregne
Det trak ud med afregningen, selv om betalingen var aftalt på forhånd
2.
regnskabsmæssig opgørelse; regning
kunden [skal] meddele den adresse, hvortil den endelige afregning ønskes fremsendt
Rapportér et problem Citér fra Den Danske OrdbogDette ordbogsopslag blev første gang publiceret i den trykte version af ordbogen i 2003-2005 og er senest opdateret i 2014.

Faste udtryk (1)

kontant afregning

1.
det at opkræve eller afgive kontant betaling ved en vares levering
Henter ...
Alt i antikke og brugte møbler .. købes. Kontant afregning
1.a
overført det øjeblikkeligt at måtte bøde for sine handlinger
Henter ...
en hurtig dom og en kontant afregning har en større virkning på en lovovertræder, end hvis han skal gå og vente i månedsvis

I andre ordbøger

I andre opslag