aflønning substantiv, fælleskønBøjning-en, -er, -erneBøjningsformeraflønningenaflønningeraflønningerneUdtale[ˈɑwˌlœnˀeŋ]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesɑmange, haj, tak[ˈmɑŋə] [ˈhɑjˀ] [ˈtɑg]ɑ̈whav[ˈhɑw]w/u̯ˌbitrykllunde, malle, vel[ˈlɔnə] [ˈmalə] [ˈvεl]lœkønne, dryppe[ˈkœnə] [ˈdʁœbə]œ̝nnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]nˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stødeminde[ˈmenə]e̝ŋmange, synge[ˈmɑŋə] [ˈsøŋə]ŋ Betydninger 1. det at aflønne nogenOrd i nærhedenlønudbetalingoverarbejdsbetaling Henter ... Henter ... En vækst i den private sektor .. – og tilsvarende højere aflønning af medarbejderne – vil øge aflønningen af de offentligt ansatte BerlT1990Berlingske Tidende (avis), 1990.1.abeløb der aflønnes medSynonym lønningOrd i nærhedenlønning1hyre1hyre1pengeydelselønindtægtlønningspose Henter ... Henter ... På alle ansættelsesområder følges statens regler. Man falder derfor ikke i svime over aflønningerne UdeHjem1987Ude og Hjemme (blad), 1987. Orddannelser Sammensætningeraflønningsform Vis mere +