↓Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog
Gå til forsiden af Ordnet
Gå til forsiden af Ordnet
Gå til forsiden af Ordnet
Gå til forsiden af Ordnet
Mente du:

kænguru

substantiv, fælleskøn

Bøjning

Bøjningsformer
kænguruen
kænguruer
kænguruerne

Udtale

LydskriftEksempelUdtalePræcis IPA
kkulde, ekko[ˈkulə] [ˈεko]g̊ʰ
εmelde, rinde [ˈmεlə] [ˈʁεnə]e
ŋmange, synge[ˈmɑŋə] [ˈsøŋə]ŋ
ˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betones
ggå, danske, gik, gig[ˈgɔˀ] [ˈdansgə] [ˈgig] [ˈgig]g̊
uːkule[ˈkuːlə]uː
ʁrinde, rene[ˈʁεnə] [ˈʁεːnə]ʁ̞
ukulde[ˈkulə]u
 speaker icon

Oprindelse

fra engelsk kangaroo, af australsk oprindelse

Betydninger

 
australsk pungdyr med store, kraftige bagben, korte forben og en lang hale; bevæger sig fremad i lange hop

Synonym

  • familien Macropodinae

Ord i nærheden

Henter ...
Den ellers sky kænguru kan håndfodres i Australiens store dyreparker
Rapportér et problem Citér fra Den Danske OrdbogDette ordbogsopslag blev første gang publiceret i den trykte version af ordbogen i 2003-2005.

I andre ordbøger

I andre opslag