tjørn substantiv, fælleskønBøjning-en, -e, -eneBøjningsformertjørnentjørnetjørneneUdtale[ˈtjɶɐ̯ˀn]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesttræffe, nota[ˈtʁafə] [ˈnoːta]d̥͡sjmaj[ˈmɑjˀ]j/i̯ɶsmør, grøn[ˈsmɶɐ̯] [ˈgʁɶnˀ]ɶ̝ɐ̯mor[ˈmoɐ̯]ɐ̯ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stødnnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]n Oprindelsenorrønt þyrnir afledt af roden i torn Betydninger træ eller busk med stive torne, fligede blade og hvide (eller røde) blomster, der modnes til små røde, melede frugter fx hvidtjørn eller rødtjørn bruges ofte til hække; tilhører kernefrugtfamilienSynonymer fagligt hvidtjørnslægten CrataegusOrd i nærhedentræhvidtjørnrødtjørntjørnebusk Henter ... Henter ... Dalskrænterne veksler med åbne, tørre overdrev, der anvendes til græsning. Her er der krat af tjørn, slåen, rose og hyld NatMiljø1984natur og miljø (blad), 1984. Orddannelser Sammensætningertjørnebusktjørnehæktjørnekrat Vis mere +