antabus ®
substantiv, fælleskønuofficiel form: Antabus
Bøjning
Udtale
eller Oprindelse
af forbogstaverne i anti- og latin abusus 'misbrug'
syntetisk kemisk forbindelse (disulfiram) som anvendes i behandlingen af alkoholisme; fremkalder ubehagelige forgiftningssymptomer hvis man indtager alkohol samtidig med at man har stoffet i blodet
Ord i nærheden
Henter ...
En dag mødte han beruset på arbejde og blev kørt hjem og beordret på antabus af chefen. Det hjalp et stykke tid antabus hjalp ikke – fik han det, drak han bare alligevel jeg havde fået at vide, at hvis jeg drak på Antabus, ville jeg blive syg