-bryder sidsteledBøjningi substantiv fælleskøn: -en, -e, -neBøjningsformer-bryderen-brydere-bryderneUdtale[-ˌbʁyːðʌ]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPA-del af ordet udeladtˌbitrykbbo, oppe, lap, lab[ˈboˀ] [ˈʌbə] [ˈlɑb] [ˈlɑb]b̥ʁrinde, rene[ˈʁεnə] [ˈʁεːnə]ʁ̞yːdyse[ˈdyːsə]yːðnoder, gud[ˈnoːðʌ] [ˈguð]ð̠ˠ̞ʌånder, bolle[ˈʌnʌ] [ˈbʌlə]ʌ̟̞̹ eller [-ˌbʁyˀðʌ]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPA-del af ordet udeladtˌbitrykbbo, oppe, lap, lab[ˈboˀ] [ˈʌbə] [ˈlɑb] [ˈlɑb]b̥ʁrinde, rene[ˈʁεnə] [ˈʁεːnə]ʁ̞ydysse[ˈdysə]yˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stødðnoder, gud[ˈnoːðʌ] [ˈguð]ð̠ˠ̞ʌånder, bolle[ˈʌnʌ] [ˈbʌlə]ʌ̟̞̹ Betydninger person eller ting der bryder nogetgrammatikfx strejkebryder, isbryderHun blev delvis fanget i sin egen rolle som normbryder og modsigerske biogr1990biografi, litteratur, 1990 Orddannelser Sammensætningerbanebryderbølgebryderlovbryderægteskabsbryder Vis mere +