økolog substantiv, fælleskønBøjning-en, -er, -erneBøjningsformerøkologenøkologerøkologerneUdtale[økoˈloˀ]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAødyppe[ˈdøbə]ø̞kkulde, ekko[ˈkulə] [ˈεko]g̊ʰofoto[ˈfoto]o̝ˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesllunde, malle, vel[ˈlɔnə] [ˈmalə] [ˈvεl]lofoto[ˈfoto]o̝ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stød Oprindelsekendt fra 1971 af græsk oikos 'hus, husholdning, leveområde' og -log Betydninger 1. person der beskæftiger sig (erhvervsmæssigt) med videnskaben økologiOrd i nærhedenentomologadfærdsforskerhumanbiologbiomedicinerevolutionistdarwinist Henter ... Henter ... økologer frygter, at dræningen af de sibiriske floder vil føre til globale klimaændringer JyP1992Morgenavisen Jyllands-Posten (avis), 1992.1.aperson som forsøger at tage hensyn til naturens balance SPROGBRUG kendt fra 1987Ord i nærhedenmiljømyndighedøkofreakpolitisk forbrugerøkoturist Henter ... Henter ... Den ene landboformand efter den anden er økolog DR-akt95Danmarks Radio, radio, aktualitetsprogram, 1995. Vis mere +