vifte1 substantiv, fælleskønBøjning-n, -r, -rneBøjningsformerviftenviftervifterneUdtale[ˈvefdə]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesvvende, Eva[ˈvεnə] [ˈeːva]veminde[ˈmenə]e̝ffalde, kaffe[ˈfalə] [ˈkɑfə]fddanske, noter, gut[ˈdansgə] [ˈnoːdʌ] [ˈgud]d̥ədanske[ˈdansgə]ə Oprindelsedannet af vifte Betydninger 1. halvcirkelformet, sammenfoldelig genstand af fx silke, papir eller fjer til at holde i hånden og bevæge frem og tilbage så der opstår en kølende luftstrømOrd i nærhedenaccessoriesfjervifte Henter ... Henter ... En samleverske. Ordet blev hvisket bag ved vifter og små kniplingslommetørklæder og øjnene søgte loftet AJJens89Jensen, Agnes Jelhof: Midt mellem le og græde. Gyldendal, 1989.almindelig i sammenligninger Solens stråler står som en vifte omkring os ThBirk85bThøger Birkeland: Lulli, Andy og kærligheden. Gyldendal, 1985.1.aoverført større samling af ting eller muligheder som bliver udbudt eller præsenteret SPROGBRUG kendt fra 1971Ord i nærhedenaktivitetsmulighedudbuden (lang) række aktiviteter Henter ... Henter ... grammatiken vifte af NOGETEksempleren bred vifteen hel viftevifte af tilbudvifte af aktivitetervifte af mulighederStubbekøbing kan tilbyde en bred vifte af varetilbud LolFalFt1989Lolland-Falsters Folketidende (avis), 1989.1.boverført formation der minder om en udslået vifteOrd i nærhedenfanesøjlepaddehat Henter ... Henter ... angriberne spredtes i en vifte over pladsen JøFabr87Jørn Fabricius: Paladset. Noveller. Rhodos, 1987.2. = ventilatorOrd i nærhedenemfangemhætteventilatorblæserblæsebælgaffugter Henter ... Henter ... den elektriske vifte i loftet er gået i stykker og hænger stille CæLass90Cæcilie Lassen: Cikaderne. Borgen, 1990. Orddannelser SammensætningervifteformfjervifteØvrigevifteformetadj. Vis mere +
vifte2 verbumBøjning-r, -de, -tBøjningsformervifterviftedeviftetUdtale[ˈvefdə]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesvvende, Eva[ˈvεnə] [ˈeːva]veminde[ˈmenə]e̝ffalde, kaffe[ˈfalə] [ˈkɑfə]fddanske, noter, gut[ˈdansgə] [ˈnoːdʌ] [ˈgud]d̥ədanske[ˈdansgə]ə Oprindelseafledt af norrønt veifa 'svinge', jævnfør gammelsvensk vefta Betydninger 1. bevæge frem og tilbage i luftenOrd i nærhedendingle medflagre med Henter ... Henter ... grammatikNOGEN vifter (med NOGET)Eksemplervifte med flagvifte med hænderne/håndenvifte med armeneDronningen fik en varm velkomst. 150 var mødt op og viftede med flag og sang BT1991B.T. (avis), 1991.Hesten viftede irriteret med halen, men stod ellers helt rolig KaaDjur84Kaare Djuraas: Lille hest. Gyldendal, 1984.1.avise noget frem ved at bevæge det frem og tilbage i luften foran nogenOrd i nærhedenvippe medsvingesætte i svingningerpendulererystegynge2 Henter ... Henter ... grammatikNOGEN vifter med NOGETEksemplervifte triumferendeHun viftede ham om næsen med et brev ThBirk&BjReut86Thøger Birkeland: Natten i Safarihulen. Gyldendal, 1986.2. fjerne noget generende ved at foretage en fejende bevægelse med en legemsdelgrammatikNOGEN vifter NOGET +RETNINGIndimellem bevæger [æslet] halen fra side til side for at vifte fluerne væk JCGrøn90Grøndahl, Jens Christian: Det indre blik. Vindrose, 1990.Af og til viftede hun en tåre væk fra kinden BT1991B.T. (avis), 1991.2.amed en lille, ofte skødesløs håndbevægelse give tegn til nogen om at bevæge sig et sted henSe også vinkeOrd i nærhedenrække fingeren oprække fingeren i vejretvinke advinke afværgendeafværgekaste/smide håndtegn Henter ... Henter ... grammatikNOGEN vifter NOGEN +RETNINGGå tilside, sagde hun og viftede folk væk PeSeeb88aPeter Seeberg: Taxachaufføren Kenneth Pedersens fortæll; Septemberfortællingerne 5. Brøndum, 1988.de danske toldere viftede ham dovent videre AltDam1992Alt for Damerne (blad), 1992.3. bevæge sig blidt frem og tilbage, ofte pga. vindens påvirkningSynonym vajeOrd i nærhedenflappeflakke2flikflakkevajebølge2smælde Henter ... Henter ... grammatikNOGET vifter almindelig i præsens participium brugt som adjektivEksemplerviftende palmerBirketræets lysegrønne blade viftede med vinden RaAgger89Ragnhild Agger: Den halve sol. Lindhardt og Ringhof, 1989.4. fremkalde en kølende luftstrøm ved at bevæge en vifte eller anden genstand frem og tilbage med håndenOrd i nærhedensvedetørre sveden af panden Henter ... Henter ... grammatikNOGEN vifter sig/NOGEN (med NOGET)"Reggie, her er så frygteligt varmt," sagde Mrs Dennis og viftede sig med sit lommetørklæde AnWest84Anders Westenholz: Genkomsten. Gyldendal, 1984. Orddannelser Afledningerviftsb.viftesb.viftensb.viftningsb. Vis mere +Faste udtryk (3)svinge (vifte, ..) med ørerne overført gå i byen og more sigOrd i nærhedenmore sigslå sig løsslå gækken løsvære udemuntre sigstyre løjerne Henter ... Henter ... en flok på seks-otte piger .. skulle lidt i byen og svinge med ørerne FamJour1988Ole Boje: Svulsten var en baby; Familie-Journalen. 1988.vifte af afvise eller affærdige med en kort bemærkning eller håndbevægelseOrd i nærhedense skævt tilafvisevise nogen køkkenvejenvise nogen vintervejen Henter ... Henter ... grammatikNOGEN vifter NOGEN af"Ja, ja, Elmer." Moren viftede ham lidt irriteret af KELars88Larsen, Knud Erik: Brev fra en afdød. Gyldendal, 1988.vifte nogen om næsen med noget overført bruge noget som lokkemad over for nogen; stille nogen noget i udsigtOrd i nærhedenstille i udsigtskrue op forskrue i vejretholde (spænde) nogen på pinebænkensætte i venteposition Henter ... Henter ... Regeringen kan have en interesse i at vifte fagbevægelsen om næsen med pensionsguleroden helt frem til næste ordinære overenskomstforhandling Akt1989Carlsen, Erik Meier: Forligsgryden på lavt blus; Det fri Aktuelt. 1989.