udvandrer substantiv, fælleskønBøjning-en, -e, -neBøjningsformerudvandrerenudvandrereudvandrerneUdtale[-ˌvɑnˀdʁʌ]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPA-del af ordet udeladtˌbitrykvvende, Eva[ˈvεnə] [ˈeːva]vɑmange, haj, tak[ˈmɑŋə] [ˈhɑjˀ] [ˈtɑg]ɑ̈nnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]nˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stødddanske, noter, gut[ˈdansgə] [ˈnoːdʌ] [ˈgud]d̥ʁrinde, rene[ˈʁεnə] [ˈʁεːnə]ʁ̞ʌånder, bolle[ˈʌnʌ] [ˈbʌlə]ʌ̟̞̹ Betydninger person der har forladt sit hjemland for at bo i et fremmed landSynonym emigrantOrd i nærhedenimmigrantemigrantmigrantgrænsegængernybyggertilflytter Henter ... Henter ... Den første gruppe danske udvandrere kom til provinsen New Brunswick i Canada i 1872 FrbergBl1991Frederiksberg Bladet (lokalavis), 1991. Vis mere +