træthed substantiv, fælleskønBøjning-enBøjningsformertræthedenUdtale[ˈtʁadˌheðˀ]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesttræffe, nota[ˈtʁafə] [ˈnoːta]d̥͡sʁrinde, rene[ˈʁεnə] [ˈʁεːnə]ʁ̞amalle [ˈmalə]a̝ddanske, noter, gut[ˈdansgə] [ˈnoːdʌ] [ˈgud]d̥ˌbitrykhhøne[ˈhœːnə]heminde[ˈmenə]e̝ðnoder, gud[ˈnoːðʌ] [ˈguð]ð̠ˠ̞ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stød Betydninger 1. slaphed, udmattelse, mangel på energi; trang til at sove eller hvile sigOrd i nærhedenudmattelsemathedkraftløshedkraftesløshedslaphed Henter ... Henter ... Eksemplertrætheden melder sigMusklerne summede af træthed AnStra91Anne Strandvad: Den rigtige verden. Gyldendal, 1991.Ulykken kan måske skyldes, at føreren af den fynske bil er blevet overmandet af træthed eller har fået et ildebefindende BT1991B.T. (avis), 1991.2. begyndende kedsomhed eller uvilje; begyndende mangel på interesse eller inspirationOrd i nærhedensløvsindligegladhedugidelighedapatidødbideri Henter ... Henter ... Gennem snart fire uger har jeg siddet klinet til tv-skærmen, og nu begynder trætheden at melde sig WeekA1991Weekendavisen (avis), 1991.3. et materiales tilbøjelighed til at få revner eller brud efter mange gange at være blevet udsat for træk, tryk, bøjning eller anden mekanisk belastning især om metalOrd i nærhedenmetaltræthed Henter ... Henter ... Orddannelser Sammensætningertræthedsbrudtræthedsfornemmelsetræthedstegntræthedstilstandforårstræthedmetaltræthedmuskeltræthed Vis mere +