forhjulstræk substantiv, intetkønBøjning-ket, -, -keneBøjningsformerforhjulstrækketforhjulstrækforhjulstrækkeneUdtale[ˈfɒːˌjuːls-]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesffalde, kaffe[ˈfalə] [ˈkɑfə]fɒːkort[ˈkɒːd]ɔ̞ːˌbitrykjmaj[ˈmɑjˀ]j/i̯uːkule[ˈkuːlə]uːllunde, malle, vel[ˈlɔnə] [ˈmalə] [ˈvεl]lssynge, dysse, kys[ˈsøŋə] [ˈdysə] [ˈkøs]s-del af ordet udeladt Betydninger måde at drive en bil fremad hvor kraften overføres fra motoren til de forreste hjulSe også baghjulstrækfirehjulstrækOrd i nærhedenkøreegenskabersejtrækoptrækkileremstrækbaghjulstrækfirehjulstræk Henter ... Henter ... grammatikisær i singularisModsat den gamle Elan er den nye med forhjulstræk, hvor det klassiske for sportsvogne er træk på baghjulene Pol1990Politiken (avis), 1990. Orddannelser Afledningerforhjulstrækkersb. Vis mere +