ordensmenneske substantiv, intetkønBøjning-t, -r, -rne eller -ne Se bøjning i skemaBøjningsformerordensmennesketordensmenneskerordensmenneskerne eller ordensmenneskeneUdtale Betydninger person med ordenssansAntonym rodehovedOrd i nærhedenmennesketypefornuftsmenneskevanemenneskepligtmenneskeprivatmenneskefamiliemenneskehjemmemenneske Henter ... Henter ... Min mor, der er et ordensmenneske, holdt efter 10 års ægteskab op med at flytte bunkerne, men nøjedes med at rette på dem, så de ikke så så sjuskede ud FamJour1984Familie Journalen (blad), 1984. Vis mere +