dobbeltmenneske
substantiv, intetkønBøjning
-t, -r, -ne eller -rne Udtale
person som rummer (og udviser) to vidt forskellige væremåder, fx afhængigt af forskellige roller eller forpligtelser eller pga. en splittet personlighed
Ord i nærheden
Henter ...
Den "bløde abemand" er måske ikke så langt fra det dobbeltmenneske, som vulgærfeminister hengiver sig til at udråbe som deres mandsideal