bymenneske substantiv, intetkønBøjning-t, -r, -rne eller -ne Se bøjning i skemaBøjningsformerbymennesketbymenneskerbymenneskerne eller bymenneskeneUdtale Betydninger menneske der trives bedst i en storby frem for på landetOrd i nærhedennaturmenneskefriluftsmenneskenaturfolkfolk og fæstorbymenneskebyfolk Henter ... Henter ... de [var] rigtige bymennesker, som faldt i svime over havet, men ikke gad stå ud af bilen for at se det InPede92Inge Pedersen: Indbrud; Berørt (noveller) - Gyldendal, 1992. Vis mere +