stridsøkse substantiv, fælleskønBøjning-n, -r, -rneBøjningsformerstridsøksenstridsøkserstridsøkserneUdtale[ˈsdʁiðs-]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesssynge, dysse, kys[ˈsøŋə] [ˈdysə] [ˈkøs]sddanske, noter, gut[ˈdansgə] [ˈnoːdʌ] [ˈgud]d̥ʁrinde, rene[ˈʁεnə] [ˈʁεːnə]ʁ̞imilde[ˈmilə]iðnoder, gud[ˈnoːðʌ] [ˈguð]ð̠ˠ̞ssynge, dysse, kys[ˈsøŋə] [ˈdysə] [ˈkøs]s-del af ordet udeladt Betydninger 1. økseformet våben til brug i væbnet kamp SPROGBRUG især historiskOrd i nærhedentomahavk Henter ... Henter ... I løbet af middelalderen svandt stridsøksens betydning. Dens sidste udløbere havde nærmest karakter af paradevåben Skalk1991Nielsen, Bjarne Henning: Langebladsøksen; SKALK (tidsskrift), 1991.1.aoverført bruges i udtryk for at nogen ender eller påbegynder en stridOrd i nærhedenblive enigekomme overensforbrødre sigrense luftenklinke skåreneslutte fredblive forsonet Henter ... Henter ... Eksemplerbegrave stridsøksengrave stridsøksen fremstridsøksernes tid er forbi, nu gælder det samarbejde DR1992Danmarks Radio (radioudsendelse), 1992. Vis mere +