stridsvogn substantiv, fælleskønBøjning-en, -e, -eneBøjningsformerstridsvognenstridsvognestridsvogneneUdtale[ˈsdʁiðs-]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesssynge, dysse, kys[ˈsøŋə] [ˈdysə] [ˈkøs]sddanske, noter, gut[ˈdansgə] [ˈnoːdʌ] [ˈgud]d̥ʁrinde, rene[ˈʁεnə] [ˈʁεːnə]ʁ̞imilde[ˈmilə]iðnoder, gud[ˈnoːðʌ] [ˈguð]ð̠ˠ̞ssynge, dysse, kys[ˈsøŋə] [ˈdysə] [ˈkøs]s-del af ordet udeladt Betydninger åbent, tohjulet, hestetrukket køretøj omgivet af et frontskjold som skråner bagud i siderne typisk med plads til en eller to krigere SPROGBRUG historiskOrd i nærhedenhestevogntrojkaprærievognåben vognsulkypersonvognarbejdsvogn Henter ... Henter ... stridsøksefolket .. kom buldrende op gennem Jylland på stridsvogne med heste for ClDeleu1989Claus Deleuran: Bondestenalderen & Bronzealderen; Illustreret Danmarks-historie for Folket. Ekstra Bladets Forla, 1989. Vis mere +