stønner substantiv, fælleskønBøjning-en, -e, -neBøjningsformerstønnerenstønnerestønnerneUdtale[ˈsdœnʌ]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesssynge, dysse, kys[ˈsøŋə] [ˈdysə] [ˈkøs]sddanske, noter, gut[ˈdansgə] [ˈnoːdʌ] [ˈgud]d̥œkønne, dryppe[ˈkœnə] [ˈdʁœbə]œ̝nnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]nʌånder, bolle[ˈʌnʌ] [ˈbʌlə]ʌ̟̞̹ Betydninger 1. person, især mand, der anonymt ringer nogen op og generer vedkommende ved at lave stønnelyde for at opnå seksuel tilfredsstillelse SPROGBRUG kendt fra 1987Ord i nærhedenkrænkerblotterekshibitionist Henter ... Henter ... Det bedste, man kan gøre, hvis man udsættes for en stønner, er stille og roligt at lægge røret på og trække telefonstikket ud fagb1991fagbog, familie, 19912. person der er tilbøjelig til at stønne højlydt, fx i forbindelse med fysisk anstrengelseOrd i nærhedentennisspiller Henter ... Henter ... Vis mere +