Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog

spotter1

substantiv, fælleskøn

Bøjning

Bøjningsformer
spotteren
spottere
spotterne

Udtale

LydskriftEksempelUdtalePræcis IPA
ˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betones
ssynge, dysse, kys[ˈsøŋə] [ˈdysə] [ˈkøs]s
bbo, oppe, lap, lab[ˈboˀ] [ˈʌbə] [ˈlɑb] [ˈlɑb]
ʌånder, bolle[ˈʌnʌ] [ˈbʌlə]ʌ̟̞̹
ddanske, noter, gut[ˈdansgə] [ˈnoːdʌ] [ˈgud]
ʌånder, bolle[ˈʌnʌ] [ˈbʌlə]ʌ̟̞̹
 speaker icon

Oprindelse

afledt af spotte

Betydninger

 
person der udviser hån og foragt (over for en religion eller guddom)

Se også

Ord i nærheden

Henter ...
Foran os ser vi en verden, hvor Gud kommer til at fylde mere og mere, og hvor lidet troende, spottere og blasfemikere vil få stadig mindre plads at boltre sig på
Imran Shah fortæller to anekdoter om Muhammed, hvor profeten i begge tilfælde vælger ikke at få henrettet spottere og kritikere, selvom han havde muligheden
i bibelske tekster Hverken utugtige eller afgudsdyrkere eller ægteskabsbrydere eller mænd, der ligger i med mænd, eller tyve eller griske mennesker, ingen drukkenbolte, ingen spottere, ingen røvere skal arve Guds rige
i bibelske tekster Spotteren elsker ikke den, der irettesætter ham, han opsøger ikke de vise
kongen havde været forpligtet til vældeligt at opretholde kirken mod alle sværmere, kættere og spottere
Rapportér et problem Citér fra Den Danske OrdbogDette ordbogsopslag blev første gang publiceret i 2017 og er senest opdateret i 2018.

I andre ordbøger

I andre opslag