Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog

service1

substantiv, fælleskøn

Bøjning

-n, -r (eller uofficiel form: -s), -rne
Bøjningsformer
servicen
servicer (eller uofficiel form: services)
servicerne

Bemærk: Uofficielle former er ikke tilladte ifølge den nuværende udgave af Retskrivningsordbogen. De er dog udbredte i sproget.

Udtale

LydskriftEksempelUdtalePræcis IPA
ˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betones
ssynge, dysse, kys[ˈsøŋə] [ˈdysə] [ˈkøs]s
œːhøne[ˈhœːnə]œ̝ː
vvende, Eva[ˈvεnə] [ˈeːva]v
imilde[ˈmilə]i
ssynge, dysse, kys[ˈsøŋə] [ˈdysə] [ˈkøs]s
 speaker icon

Oprindelse

fra engelsk service 'tjeneste, opvartning, service' fra latin servitium 'slaveri', afledt af servus 'slave'

Betydninger

1.
tjeneste, ydelse eller hjælp som en forretning eller institution yder sine kunder eller klienter gratis eller mod betaling

Synonym

grammatik
især i singularis

Eksempler

  • god/dårlig service
  • offentlig service
  • kommunal service
  • yde service
De fleste borgere har det jo sådan, at de både ønsker lavere skatter og bedre offentlig service. Det er uforenelige mål
isvand med to glas kom uopfordret og blev fyldt op undervejs – fin service
1.a
gruppe af erhverv som ikke producerer varer, men tjenesteydelser fx transport, rengøring, reklame, turisme og pengevæsen
grammatik
uden pluralis
På erhvervsområdet vil kommunen åbne for nye muligheder, specielt indenfor handel, service og kontor
2.
(regelmæssigt udført) undersøgelse af apparater, maskiner, motorkøretøjer el.lign. med henblik på kontrol og vedligeholdelse
Henter ...
grammatik
uden pluralis
Overgartneren fortæller, at han altid sender slåmaskinen til service nu, hvor alle har god tid til et grundigt eftersyn
Rapportér et problem Citér fra Den Danske OrdbogDette ordbogsopslag blev første gang publiceret i den trykte version af ordbogen i 2003-2005.

I andre ordbøger

I andre opslag