ræson substantiv, fælleskønBøjning-enBøjningsformerræsonenUdtale[ʁεˈsʌŋ]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAʁrinde, rene[ˈʁεnə] [ˈʁεːnə]ʁ̞εmelde, rinde [ˈmεlə] [ˈʁεnə]eˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesssynge, dysse, kys[ˈsøŋə] [ˈdysə] [ˈkøs]sʌånder, bolle[ˈʌnʌ] [ˈbʌlə]ʌ̟̞̹ŋmange, synge[ˈmɑŋə] [ˈsøŋə]ŋ Oprindelsefra fransk raison af latin ratio 'fornuft' Betydninger fornuft; meningOrd i nærhedenmeninglogik for burhøns (perlehøns, ..)årsagssammenhængsammenhængkohærensstringens Henter ... Henter ... grammatikder er (god) ræson i NOGET/at+INFINITIV især i ubestemt form singularis[figuren er] af nogle forfattere blevet opfattet som en fremstilling af St. Nikolai, og det er der ræson i BallMåløvA1985Hans Pedersen: Sidealtrene blev indrettet til private f; Ballerup-Måløv Avis. 1985. Vis mere +