Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog

-in

suffiks

Bøjning

i substantiv intetkøn eller fælleskøn: -et eller -en, -er, -erne
Bøjningsformer
-inet eller -inen
-iner
-inerne
  i adjektiv:
Bøjningsformer
-int
-ine

Udtale

betydning 1:
LydskriftEksempelUdtalePræcis IPA
-del af ordet udeladt
ˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betones
imilde[ˈmilə]i
ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stød
nnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]n
  betydning 2:
LydskriftEksempelUdtalePræcis IPA
-del af ordet udeladt
ˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betones
imilde[ˈmilə]i
ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stød
nnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]n
eller
LydskriftEksempelUdtalePræcis IPA
-del af ordet udeladt
ˌbitryk
imilde[ˈmilə]i
ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stød
nnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]n

Oprindelse

dels via fransk -in, -ine fra latin -inus, -ina, dels fra græsk -inos især i indlånte ord

Betydninger

1.
KEMI bruges i betegnelser for visse stoffer, bl.a. proteiner, enzymer og alkaloider

Ord i nærheden

Henter ...
grammatik
i substantiv, fx keratin, stearin
2.
vedrørende, tilhørende eller karakteristisk for noget bestemt
grammatik
i adjektiv, fx marin, feminin

Orddannelser

Rapportér et problem Citér fra Den Danske OrdbogDette ordbogsopslag blev første gang publiceret i den trykte version af ordbogen i 2003-2005.

I andre ordbøger

I andre opslag