pludder substantiv, intetkønBøjning-etBøjningsformerpludderetUdtale[ˈpluðˀʌ]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesppande, epos[ˈpanə] [ˈeːpʌs]b̥ʰllunde, malle, vel[ˈlɔnə] [ˈmalə] [ˈvεl]lukulde[ˈkulə]uðnoder, gud[ˈnoːðʌ] [ˈguð]ð̠ˠ̞ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stødʌånder, bolle[ˈʌnʌ] [ˈbʌlə]ʌ̟̞̹ Oprindelseafledt af et dialektalt ord pludre 'gå i pløre' Betydninger 1. blød, klæbrig masse af vand og finkornet materiale, fx jord, ler eller sand SPROGBRUG uformeltSynonym mudderOrd i nærhedenpasta Henter ... Henter ... Op ad baneskråningen gled far og blev smurt ind i pludder, og jeg var lige ved at komme til at grine GrHolm88Gretelise Holm: Liget på bordet. Gyldendal, 1988.2. hurtig og uforståelig tale; snak; vrøvl SPROGBRUG uformeltOrd i nærhedensnakpladderplidderpladderretoriktom retoriksofisme Henter ... Henter ... [hans upræcise synspunkter] udvides in absurdum, helt ud i det håbløse pludder, under anvendelse af vendingen for så vidt JyP2004Morgenavisen Jyllands-Posten (avis), 2004. Vis mere +