Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog

luffe1

substantiv, fælleskøn

Bøjning

Bøjningsformer
luffen
luffer
lufferne

Udtale

LydskriftEksempelUdtalePræcis IPA
ˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betones
llunde, malle, vel[ˈlɔnə] [ˈmalə] [ˈvεl]l
ɔlunde[ˈlɔnə]ɔ̟̝
ffalde, kaffe[ˈfalə] [ˈkɑfə]f
ədanske[ˈdansgə]ə
 speaker icon

Oprindelse

fra norsk luffe, til en rod med betydningen 'flad, flade, håndflade'

Betydninger

1.
(tyk, kraftig) vante

Ord i nærheden

Henter ...
Luffer giver mere luft mellem fingrene end handsker
2.
hvert af de to forlemmer på en række dyr der lever i og på havet, fx hvaler, sæler og pingviner sjældnere også om baglemmerne hos fx sæler

Ord i nærheden

Henter ...
[pingvinen] er en fremragende svømmer på grund af den slanke krop og de kraftige luffer, hvormed den nærmest padler sig gennem vandet

Orddannelser

Sammensætninger

Rapportér et problem Citér fra Den Danske OrdbogDette ordbogsopslag blev første gang publiceret i den trykte version af ordbogen i 2003-2005.

I andre ordbøger

I andre opslag