Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog

degn

substantiv, fælleskøn

Bøjning

Bøjningsformer
degnen
degne
degnene

Udtale

LydskriftEksempelUdtalePræcis IPA
ˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betones
ddanske, noter, gut[ˈdansgə] [ˈnoːdʌ] [ˈgud]
ɑmange, haj, tak[ˈmɑŋə] [ˈhɑjˀ] [ˈtɑg]ɑ̈
jmaj[ˈmɑjˀ]j/i̯
ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stød
nnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]n
 speaker icon

Oprindelse

fra græsk diakonos 'hjælper, tjener', samme ord som diakon

Betydninger

1.
præstemedhjælper som under gudstjenesten assisterede præsten og ledede kirkesang og ringning m.m. afskaffet som officiel betegnelse 1814 og afløst af kordegn og kirkesanger
når præsten ikke kunne komme til hjemmedåb, var det degnen
2.
kombineret skolelærer og præstemedhjælper som skulle medvirke til at højne den boglige viden i landdistrikterne afskaffet som officiel betegnelse 1814

Se også

Om søndagen lærte degnen børnene at læse i katekismen. Den skulle kunnes udenad
2.a
snæversynet person, især lærer, der mener at have eneret på den rette opfattelse SPROGBRUG nedsættende

Ord i nærheden

Henter ...
Kunst er livets salt, ikke et goldt objekt for anmeldere, forvaltere, degne og biografdirektørers en til fem kokkehuer

Orddannelser

Sammensætninger

Rapportér et problem Citér fra Den Danske OrdbogDette ordbogsopslag blev første gang publiceret i den trykte version af ordbogen i 2003-2005.

Faste udtryk (1)

når det regner på præsten, drypper det på degnen

 
talemåde en persons rigdom eller succes kommer også andre, mindre betydelige personer til gode

Ord i nærheden

Henter ...

I andre ordbøger

I andre opslag