indlæring substantiv, fælleskønBøjning-en, -er, -erneBøjningsformerindlæringenindlæringerindlæringerneUdtale[-ˌlεˀɐ̯eŋ]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPA-del af ordet udeladtˌbitrykllunde, malle, vel[ˈlɔnə] [ˈmalə] [ˈvεl]lεmelde, rinde [ˈmεlə] [ˈʁεnə]eˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stødɐ̯mor[ˈmoɐ̯]ɐ̯eminde[ˈmenə]e̝ŋmange, synge[ˈmɑŋə] [ˈsøŋə]ŋ Betydninger det at indlæreSe også læringOrd i nærhedenlæringindlæringsproceslæringsproceslæreproceslæringsstilvidenopbygning Henter ... Henter ... grammatikisær i singularisEksemplerboglig indlæringfaglig indlæringteoretisk indlæringI et forsøg på at fremskynde min indlæring af det franske sprog læser jeg tegneserier privbrev83privatbrev, 1983.hun har behov for faste rammer og indlæring af socialt acceptable normer, værdier og adfærd GrHolm88Gretelise Holm: Liget på bordet. Gyldendal, 1988. Orddannelser Afledningerindlæringsmæssigadj.Sammensætningerindlæringsevneindlæringsprocesindlæringssituationindlæringsvanskelighedlæseindlæringsprogindlæring Vis mere +