kvidder substantiv, intetkøn eller fælleskønBøjning-et eller -en Se bøjning i skemaBøjningsformerkvidderet eller kvidderenUdtale[ˈkviðˀʌ]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betoneskkulde, ekko[ˈkulə] [ˈεko]g̊ʰvvende, Eva[ˈvεnə] [ˈeːva]vimilde[ˈmilə]iðnoder, gud[ˈnoːðʌ] [ˈguð]ð̠ˠ̞ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stødʌånder, bolle[ˈʌnʌ] [ˈbʌlə]ʌ̟̞̹ Oprindelsedannet af kvidre Betydninger 1. fugles kvidren SPROGBRUG sjældentSynonym fuglekvidderOrd i nærhedenfuglefløjtfløjtfuglekvidderkvidrentrille1pippen Henter ... Henter ... Vi vågner til hønsenes kaglen, gedernes brægen og fuglenes øredøvende kvidder Akt96Aktuelt (avis), 1996.1.aoverført ivrig tale eller sang med lys stemmeOrd i nærhedentale1nynnensangjodlen Henter ... Henter ... Der var et kvidder og en syngen af kvindestemmer omkring ham HLyJep86Jepsen, Hans Lyngby: Korset og nymånen. Gyldendal, 1986. Vis mere +Faste udtryk (1)ikke et kvidder ikke et ord; slet ingenting SPROGBRUG uformeltSynonym ikke et kvækOrd i nærhedennul3 Henter ... Henter ... Hun kiggede på mig, som om jeg ikke havde begrebet et kvidder af det hele – hvad jeg naturligvis heller ikke havde fagb1991fagbog, sprog, sprogvidenskab, 1991