konsistorium
substantiv, intetkønBøjning
Udtale
bestemt form singularis
pluralis 
Oprindelse
fra latin consistorium 'forsamlingssted', afledt af consistere 'stå (stille), bestå, standse'
forsamling der er øverste besluttende myndighed på en højere læreanstalt ledes af rektor og består af repræsentanter for ledelse, lærere, studerende og teknisk-administrativt personale samt af eksterne personer
Ord i nærheden
Henter ...
grammatikisær i ubestemt form singularis
Konsistorium skal være stedet, hvor institutionens struktur og budget bestemmes