kongenial adjektivBøjning-t, -eBøjningsformerkongenialtkongenialeUdtale[kʌngeniˈæˀl]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAkkulde, ekko[ˈkulə] [ˈεko]g̊ʰʌånder, bolle[ˈʌnʌ] [ˈbʌlə]ʌ̟̞̹nnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]nggå, danske, gik, gig[ˈgɔˀ] [ˈdansgə] [ˈgig] [ˈgig]g̊eminde[ˈmenə]e̝nnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]nimilde[ˈmilə]iˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesækærlig[ˈkæɐ̯li]εˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stødllunde, malle, vel[ˈlɔnə] [ˈmalə] [ˈvεl]l Oprindelsefra latin congenialis, af kon- og afledning af genius 'ånd' Betydninger med samme eller lignende tænkemåde og sindelagSynonym åndsbeslægtetpersonligt var jeg virkelig kongenial med tiden, fordi jeg havde denne storbyfascination WeekA2024Weekendavisen (avis), 2024.Nu udkommer bogen for første gang på dansk i en kongenial oversættelse WeekA2022Weekendavisen (avis), 2022.Romanens kvaliteter er kongenialt hevet med over i seriens univers Pol2023Politiken (avis), 2023.på hans menneskelighed og frisind og lægelige etik, kongenial med vores, kunne vi forlade os ViLunn86Villars Lunn: Tvesind. På sporet af en kreds i tredive. Gyldendal, 1986. Orddannelser Afledningerkongenialitetsb. Vis mere +