konform adjektivBøjning-t, -eBøjningsformerkonformtkonformeUdtale[kʌnˈfɒˀm]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAkkulde, ekko[ˈkulə] [ˈεko]g̊ʰʌånder, bolle[ˈʌnʌ] [ˈbʌlə]ʌ̟̞̹nnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]nˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesffalde, kaffe[ˈfalə] [ˈkɑfə]fɒvor[ˈvɒ]ɔ̞ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stødmmalle, stemme, ham[ˈmalə] [ˈsdεmə] [ˈhɑm]m Oprindelsefra senlatin conformis 'ens', afledt af forma 'udseende' Betydninger som er i fuld overensstemmelse med eller nøje overholder en regel, norm, standard el.lign.; som sjældent afviger fra det foreskrevne og derfor forekommer kedelig, konservativ, fantasiløs el.lign.Se også traditionelOrd i nærhedenkedsommeligstilleståendeklæg3trivielbanalstereotyp2traditionel Henter ... Henter ... Mange er dødtrætte af de konforme masseproducerede biler, der bliver spyet ud fra samlebånd på 10-15 timer, og som ligner hinanden til forveksling BT1991B.T. (avis), 1991. Orddannelser Afledningerkonformitetsb. Vis mere +