konfirmere verbumBøjning-r, -de, -tBøjningsformerkonfirmererkonfirmeredekonfirmeretUdtale[kʌnfiɐ̯ˈmeˀʌ]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAkkulde, ekko[ˈkulə] [ˈεko]g̊ʰʌånder, bolle[ˈʌnʌ] [ˈbʌlə]ʌ̟̞̹nnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]nffalde, kaffe[ˈfalə] [ˈkɑfə]fimilde[ˈmilə]iɐ̯mor[ˈmoɐ̯]ɐ̯ˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesmmalle, stemme, ham[ˈmalə] [ˈsdεmə] [ˈhɑm]meminde[ˈmenə]e̝ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stødʌånder, bolle[ˈʌnʌ] [ˈbʌlə]ʌ̟̞̹ Oprindelseaf latin confirmare 'bekræfte', ordret 'sammenfæste' Betydninger 1. foretage en kirkelig konfirmationOrd i nærhedenvievelsignelyse velsignelsekommunicere Henter ... Henter ... grammatikNOGEN konfirmerer NOGEN især i passivman [skal] gå til præst en gang om ugen, hvis man vil konfirmeres AaBran91aAage Brandt: Man skal ikke skue hunden på hårene. Gyldendal, 1991.2. bekræfte eller stadfæste (officielt) SPROGBRUG formeltOrd i nærhedenberigtigeattestereautorisereudstede en attest (til)lyse i kuld og kønudlægge som barnefader Henter ... Henter ... Beslutningen blev d. 13. dec. konfirmeret af kommunal-bestyrelsen HvidovA1989Hvidovre Avis (lokalavis), 1989. Orddannelser Øvrigekonfirmationsb.nykonfirmeretadj.ukonfirmeretadj. Vis mere +