konfekt substantiv, fælleskønBøjning-en, -er, -erneBøjningsformerkonfektenkonfekterkonfekterneUdtale[kɔnˈfεgd]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAkkulde, ekko[ˈkulə] [ˈεko]g̊ʰɔlunde[ˈlɔnə]ɔ̟̝nnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]nˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesffalde, kaffe[ˈfalə] [ˈkɑfə]fεmelde, rinde [ˈmεlə] [ˈʁεnə]eggå, danske, gik, gig[ˈgɔˀ] [ˈdansgə] [ˈgig] [ˈgig]g̊ddanske, noter, gut[ˈdansgə] [ˈnoːdʌ] [ˈgud]d̥ eller [kʌn-]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAkkulde, ekko[ˈkulə] [ˈεko]g̊ʰʌånder, bolle[ˈʌnʌ] [ˈbʌlə]ʌ̟̞̹nnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]n-del af ordet udeladt Oprindelsefra latin confectum 'færdiggjort', perfektum participium af conficere 'gøre færdig, fuldende' Betydninger slik (i mindre stykker) der er lavet af fx marcipan, blød nougat eller tørrede frugter, evt. overtrukket med chokoladeSe også konfektureOrd i nærhedenslik1knas Henter ... Henter ... grammatikisær i singularisJeg glæder mig til jul, for det er altid så hyggeligt. Jeg skal bage og lave konfekt for min mor UdeHjem1986Ude og Hjemme (blad), 1986. Orddannelser Sammensætningerkonfektskåljulekonfektlakridskonfekt Vis mere +