kollision substantiv, fælleskønBøjning-en, -er, -erneBøjningsformerkollisionenkollisionerkollisionerneUdtale[koliˈɕoˀn]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAkkulde, ekko[ˈkulə] [ˈεko]g̊ʰofoto[ˈfoto]o̝llunde, malle, vel[ˈlɔnə] [ˈmalə] [ˈvεl]limilde[ˈmilə]iˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesɕsjælden[ˈɕεlən]ɕofoto[ˈfoto]o̝ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stødnnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]n eller [kʌli-]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAkkulde, ekko[ˈkulə] [ˈεko]g̊ʰʌånder, bolle[ˈʌnʌ] [ˈbʌlə]ʌ̟̞̹llunde, malle, vel[ˈlɔnə] [ˈmalə] [ˈvεl]limilde[ˈmilə]i-del af ordet udeladt Betydninger 1. sammenstød mellem to ting, især transportmidlerSe også påkørselOrd i nærhedenbilsammenstødcrashharmonikasammenstødfrontalkollisionfrontalsammenstødfrontalt sammenstød Henter ... Henter ... Der er kun fundet 26 overlevende fra kollisionen mellem færgen "Dona Paz" .. og det lille olietankskib "Victor" VejAFbl1987Vejle Amts Folkeblad (avis), 1987.1.aoverført konflikt eller sammenstød mellem størrelser der står i modsætningsforhold til hinandenOrd i nærhedenkonfliktdivergenssammenstøduoverensstemmelsemodsætningsforholdmeningsforskel Henter ... Henter ... grammatikkollision mellem NOGET/NOGEN (og NOGET/NOGEN)"Den tredje mand" .. giver et fænomenalt signalement af kollisionen mellem enfoldighed og ondskab BerlT1990Berlingske Tidende (avis), 1990. Orddannelser Sammensætningerfrontalkollision Vis mere +