Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog

monokultur

substantiv, fælleskøn

Bøjning

Bøjningsformer
monokulturen
monokulturer
monokulturerne

Udtale

LydskriftEksempelUdtalePræcis IPA
ˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betones
mmalle, stemme, ham[ˈmalə] [ˈsdεmə] [ˈhɑm]m
ofoto[ˈfoto]
nnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]n
ofoto[ˈfoto]
-del af ordet udeladt
 speaker icon

Betydninger

1.
LANDBRUG form for landbrug hvor der kun dyrkes en enkelt afgrøde, fx byg eller kakao kan bl.a. medføre udpining af jorden, fare for erosion samt sårbarhed over for skadedyrsangreb og over for ændringer i markedsforhold
Ukrudtet i en monokultur er måske naturens forsøg på at stabilisere den kemiske og mikrobiologiske cyklus på marken
2.
ensartet kultur, fx bestemt af en etnisk homogen befolkning SPROGBRUG kendt fra 1982

Antonym

Henter ...
Danmark er gået fra at være en monokultur til at have en variation af forskellige nationaliteter som medborgere i vores land
Men nutidens ghettoer i socialt boligbyggeri er jo netop præget af monokultur. Islam er dominerende i gadebilledet, islamiske bander har magten
Advokatbranchen er en monokultur, og når du kommer ind udefra, er du en bastard. Derfor skal du berettige dig selv med resultater, ikke forklaringer
der var stadig behov for en kompromisløs scene, der i hele sit udtryk tog afstand fra konformiteten og monokulturens allestedsnærværende ensretning og rammer

Orddannelser

Afledninger

Rapportér et problem Citér fra Den Danske OrdbogDette ordbogsopslag blev første gang publiceret i den trykte version af ordbogen i 2003-2005 og er senest opdateret i 2016.

I andre ordbøger

I andre opslag